AutoBranchen Danmark og Valified indgår et strategisk samarbejde for at hjælpe medlemsvirksomheder med bæredygtig omstilling og ESG-rapportering
AutoBranchen Danmark vil tilbyde sine medlemmer gratis adgang til Valifieds brugervenlige ESG platform og bæredygtighedsunivers, der effektivt håndterer udfordringerne omkring komplekse og dyre bæredygtighedsrapporter - specielt med fokus på små og mellemstore virksomheder.
Gitte Seeberg, Administrerende direktør hos AutoBranchen Danmark, udtaler:
"Der findes en hel jungle af digitale løsninger, der tilbyder mere eller mindre standardiserede ESG-rapporter, som man så selv skal tilpasse sin egen forretning. Nu gør vi analysearbejdet for medlemmerne, så det bliver enkelt at få lavet en ESG-rapport, hvis for eksempel banken eller en stor kunde kræver det. Vi er rigtig glade for, at vi nu har mulighed for at give denne service, så vores medlemmer kan bruge tiden på at drive forretning og gøre det, de er bedst til."
Samarbejdet med Autobranchen Danmark er det andet i rækken af Valifieds tætte samarbejder med skræddersyede branchespecifikke rapporteringsparametre - og der er flere på vej.
Vi er utrolig stolte af at vi nu har indgået endnu et strategisk samarbejde med endnu en brancheorganisation - denne gang Autobranchen - efter at vi i efteråret lancerede vores første lignende samarbejde med Danske Restauranter og Caféer (DRC). Specielt samspillet og samarbejdet på tværs af branchens medlemmer og brancheorganisationen skaber stor forretningsværdi for alle - og ikke mindst store besparelser ved at lave en fælles branchestandard.
Siger Jesper Kring, CEO i Valified og nævner desuden at Valified er i dialog med en række brancheforeninger omkring lignede samarbejder.
Valifieds ESG Platform løser ESG-rapporterings udfordringer
AutoBranchen Danmark erkender det voksende pres på virksomheder for at dokumentere deres sociale ansvar, miljøindsats og god ledelse gennem ESG-rapportering. For at lette denne byrde for medlemmerne har de indgået et strategisk samarbejde med Valified. Denne nye løsning gør det muligt for medlemmerne at generere brugervenlige ESG-rapporter uden kompleksitet og omkostninger.
Mie Levi Fenger, Head Of Business Growth i Valified udtaler:
"Dette samarbejde har til formål at lette byrden for AutoBranchen Danmarks medlemsvirksomheder ved at tilbyde dem en skræddersyet løsning til bæredygtig omstilling og ESG-rapportering. Via vores platform muliggøres desuden også et langt mere effektivt ESG data samarbejde mellem branchens virksomheder, inden for nyvognsforretninger, brugtvognsforretninger, værksteder og autolakerier og deres nøglepartnere inden for forsikring, finansering mv.”
Gratis adgang i kalenderåret 2024/2025
Medlemmer af AutoBranchen Danmark får gratis adgang til Valified ESG Platform i kalenderåret 2024/2025. Dette initiativ er en del af bestræbelserne på at støtte medlemsvirksomhederne i den forestående bæredygtige omstilling og imødekomme de kommende EU og markedskrav til ESG-rapportering.
Kernen i samarbejdet er ESG, digital innovation og branchekendskab
AutoBranchen Danmark og Valified samarbejder om at udvælge relevante ESG-rapporteringsparametre specifikke for autobranchen. Denne tilgang sikrer, at medlemmerne effektivt kan besvare rapporteringsspørgsmål relateret til nyvognsforretninger, brugtvognsforretninger, værksteder og autolakerier.
Valifieds ESG Platform - gratis adgang og uddannelse til medlemmerne
Fra foråret 2024 vil alle medlemmer kunne oprette deres virksomheder i Valifieds system og besvare spørgsmål om deres forretning. Alle medlemmer vil også modtage gratis adgang til Valifieds løsning samt invitationer til webinarer og medlemsmøder, hvor brugen af Valified ESG Platform vil blive gennemgået. Rådgivere hos AutoBranchen Danmark vil blive uddannet i Valifieds løsning for at kunne hjælpe medlemmerne med at komme godt i gang med ESG-rapportering.
Opfordring til rapportering om ESG-krav
AutoBranchen Danmark og Valified ser frem til at støtte medlemsvirksomhederne i deres rejse og Gitte Seeberg opfordrer medlemmerne til at kontakte AutoBranchen Danmark, hvis de oplever krav om dokumentation af deres bæredygtighedsindsats. Dette vil give organisationen et overblik over de forskellige krav, medlemmerne står over for, og hjælpe med at imødekomme disse krav i samarbejde med Valified.
Comments