Valifieds benchmark bygger på analysemetoden fra Kraka Economics. Analysemetoden bygger på mikrodata fra Danmarks Statistik og gør det muligt at benchmarke virksomheder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.

Hvad hver af de 13 ESG-indikatorer måler — enhed, kilde og afgrænsning.
| ESG-indikator | Definition |
|---|---|
| Energiforbrug (industri) | Samlet energiforbrug målt i MWh pr. mio. kr. omsætning. Dækker el, fjernvarme, LPG, naturgas, biogas, bygas, fuelolie, gasdiesel, motorbenzin, petroleum, stenkul, koks, skovflis, træaffald, træpiller m.m. Denne indikator måles kun for industrivirksomheder. |
| CO₂e, energiforbrug (industri) | Estimeret CO₂e-udledning fra energiforbrug målt i tons pr. mio. kr. omsætning. Danmarks Statistik omregner fra energiforbrug til CO₂e ud fra branchespecifikke emissionsfaktorer. Denne indikator måles kun for industrivirksomheder. |
| Elforbrug (ej industri) | Samlet elforbrug målt i kWh pr. FTE. Dækker kun indkøbt el, ikke egen produktion. |
| CO₂e, elforbrug (ej industri) | Estimeret CO₂e-udledning fra elforbrug målt i kg pr. FTE. Energistyrelsens miljødeklarationer anvendes. Dækker alene elforbrug — varmeforbrug indgår ikke. |
| Medarbejderomsætning | Antal medarbejdere (årsværk), der frivilligt eller ufrivilligt er opsagt i løbet af året, divideret med samlet antal ansatte (årsværk). |
| Biler | Antal biler til rådighed pr. FTE. Dækker både ejede og leasede biler. |
| Grønne biler | Andel af biler, som er el- eller hybridbiler. |
| Sygefravær | Gennemsnitligt fravær pr. FTE pr. år som følge af egen sygdom, målt i dage. |
| Arbejdsulykker pr. 100 FTE | Gennemsnitligt antal arbejdsulykker pr. 100 FTE pr. år. Dækker kun ulykker med efterfølgende fraværsperiode på minimum én dag. |
| Kønsdiversitet | Andel ansatte (årsværk) med det mindst repræsenterede biologiske køn. |
| Lønforskel mellem kønnene | Timelønsforskel mellem mænd og kvinder divideret med gennemsnitlig timeløn for mænd. |
| Kønsdiversitet i bestyrelsen | Andel kvinder i bestyrelsen. |
| Andel ledere | Andel ansatte (årsværk) med personaleledelse som primær arbejdsfunktion. |
| Gennemsnitlig timeløn | Gennemsnitlig timeløn i virksomheden, inkl. bonus og arbejdsgiverbetalt pension. |
| Lønforskel (CEO ift. ansatte) | Lønforskel mellem CEO og den medianansatte (ansat med løn midt i fordelingen). |
Hvad FALKO er, og hvordan virksomheden placeres i forhold til sin branche.
Analysen bygger på Kraka Economics' analysemodel FALKO — Fakta, Analyse, Læring, Konkurrenceevne og Objektivitet. FALKO er baseret på mikrodata fra Danmarks Statistik med detaljerede, valide oplysninger om danske virksomheder og deres ansatte (energiforbrug, køretøjer, løn- og ansættelsesforhold, sygefravær). Mikrodata må kun behandles anonymiseret og i autoriserede analysemiljøer.
En væsentlig forskel fra andre ESG-analyser er, at datagrundlaget dækker alle virksomheder og bygger på valide registerdata — ikke frivilligt indsamlede spørgeskemadata eller kundedatabaser. Det giver et solidt, statistisk gyldigt udgangspunkt, hvor resultaterne ikke påvirkes af selektion eller branchemæssig skævhed.
Benchmark-analysen gennemføres i FALKO-modellen ved en statistisk estimation, der placerer virksomheden relativt til branchen på hver indikator. Virksomhedens officielle branchekategori blandt 127 mulige vælges som benchmark.
Der korrigeres for størrelse: nøgletal normaliseres pr. FTE, så en virksomhed med 50 ansatte ikke sammenlignes direkte med én på 1.000 ansatte. For hver indikator beregnes placeringen i branchens fordeling ud fra de tre referencepunkter vist til højrevist nedenfor. Placeringen omsættes herefter til et tal mellem 0 og 100, hvor 100 er den bedste placering i branchen.
FALKO-modellen har alene et statistisk formål med henblik på at skabe større transparens i erhvervslivet inden for de udvalgte indikatorer. Resultaterne fra modellen bør ikke bruges i administrative beslutninger. Mikrodata fra Danmarks Statistik anvendes udelukkende til dette statistiske formål og indgår ikke i vurderinger eller afgørelser om den enkelte virksomhed.
Forudsætninger og model bag det økonomiske potentiale.
Det økonomiske potentiale beregnes som forskellen mellem virksomhedens resultat og et realistisk forbedringsmål for fire ESG-indikatorer: energiforbrug/elforbrug, grønne biler, medarbejderomsætning og sygefravær. Forskellen omregnes til et økonomisk potentiale ud fra specifikke beregningsforudsætninger.
Metoden bygger på nedenstående antagelser om, hvor meget virksomheder kan forbedre sig afhængigt af deres nuværende placering.
Omregningen følger tre trin. Først beregnes forskellen mellem virksomheden og forbedringsmålet. Dernæst fastlægges den økonomiske effekt pr. enheds forbedring (fx ved et pct.-point lavere medarbejderomsætning), jf. tabellen med beregningsforudsætninger nedenfor.
Til sidst opgøres det samlede potentiale ved at gange forbedringspotentialet med enhedsgevinsten. Kun direkte og målbare gevinster medregnes. Indirekte effekter (brand-værdi, lånevilkår, relationer) indgår ikke.
| Bunden, de 35 pct. svageste | Kan forbedre sig svarende til 30 pct.-point i fordelingen. |
| 35.-50. percentil (lige under midten) | Op til niveauet for den 65. percentil (15-30 pct.-point i fordelingen) |
| 50.-75. percentil (anden bedste fjerdedel) | Kan forbedre sig svarende til 15 pct.-point i fordelingen. |
| 75.-90. percentil (bedste fjerdedel) | Op til niveauet for den 90. percentil (0–15 pct.-point i fordelingen). |
| 90.-100. percentil (de 10 pct. bedste) | Antages ikke at have yderligere potentiale for forbedring. |
| Område | Forudsætning |
|---|---|
| Energiforbrug | Pris pr. MWh: 267 kr. |
| Elforbrug | Pris pr. kWh: 0,529 kr. |
| Medarbejderomsætning | Omkostning pr. jobskifte: 33 pct. af en årsløn. Andel frivillige opsigelser: 59,5 pct. Timeløn: virksomhedens gennemsnit eller branchens mediantimeløn. |
| Sygefravær | Virksomhedens timeløn eller branchens mediantimeløn bruges som proxy (konservativt skøn). Kun egen sygdom medregnes. |
| Grønne biler | Besparelse pr. km i grøn bil vs. fossilbil: 0,58 kr. Gennemsnitligt antal kørte km pr. bil pr. år: 20.000 km. |
Hvad der er en god udvikling for hver af de 13 ESG-indikatorer — og hvorfor.
| ESG-indikator | Retning og fortolkning |
|---|---|
| Energiforbrug (industri) | Lavere er bedst. Et lavere energiforbrug pr. omsætning betyder mere energieffektiv drift — lavere omkostninger og mindre klimaaftryk. |
| CO₂e, energiforbrug (industri) | Lavere er bedst. Mindre CO₂e pr. omsætning betyder en lavere klimabelastning fra energiforbruget. |
| Elforbrug (ej industri) | Lavere er bedst. Et lavere elforbrug pr. FTE betyder mere energieffektiv drift og lavere omkostninger. |
| CO₂e, elforbrug (ej industri) | Lavere er bedst. Mindre CO₂e pr. FTE fra el betyder et lavere klimaaftryk. |
| Medarbejderomsætning | Lavere er bedst. Lav personaleomsætning vidner om et stabilt arbejdsmiljø og lavere omkostninger til rekruttering og oplæring. |
| Biler | Lavere er bedst. Flere biler tæller negativt i Indekset; antallet afhænger af branche, hvilket rapporten tager højde for ved kun at sammenligne inden for samme branche. |
| Grønne biler | Højere er bedst. En højere andel el- og hybridbiler sænker transportens klimaaftryk. |
| Sygefravær | Lavere er bedst. Lavt sygefravær vidner om et sundt arbejdsmiljø og høj tilstedeværelse. |
| Arbejdsulykker pr. 100 FTE | Lavere er bedst. Færre arbejdsulykker betyder et mere sikkert arbejdsmiljø. |
| Kønsdiversitet | Højere er bedst. Andelen kan højst nå 50 % (fuld balance), så jo højere, jo mere ligelig sammensætning. |
| Lønforskel mellem kønnene | Mindst mulig forskel er bedst. 0 betyder ligeløn; et positivt tal betyder, at mænd tjener mere. |
| Kønsdiversitet i bestyrelsen | Højere er typisk bedst, da kvinder oftest er underrepræsenterede, det er dog ikke entydigt — en mere ligelig sammensætning vil ofte være at foretrække. |
| Andel ledere | Lavere er typisk bedst, dog ikke entydigt. En fladere struktur med færre ledelseslag kan vidne om en mere effektiv organisation. |
| Gennemsnitlig timeløn | Højere er bedst. En højere gennemsnitsløn vidner om attraktive løn- og ansættelsesvilkår. |
| Lønforskel (CEO ift. ansatte) | Lavere er bedst. En mindre forskel mellem CEO og den medianansatte vidner om en mere lige lønstruktur. |