ESG-krav til banker og kreditinstitutter pr. 1. januar 2026

Derfor vil banken få brug for ESG-data om din virksomhed

Fra 1. januar 2026 trådte nye regler i kraft, som markant skærper bankers og kreditinstitutters styring af ESG-relaterede risici. Kravene udspringer af EU-reguleringer, og er implementeret i dansk lovgivning via L 193 B, og er uddybet i EBA’s retningslinjer (European Banking Authority - Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) for styring af ESG-risici.

Reglerne retter sig formelt mod de finansielle institutter – men konsekvensen er klar:
Bankerne får behov for mere strukturerede ESG-data om deres erhvervskunder.

‍

ESG er bankens risikostyring

De nye krav betyder, at ESG-relaterede forhold bliver en integreret del af bankernes almindelige risikostyring. Ifølge ændringerne i lov om finansiel virksomhed § 72 skal banker arbejde systematisk med tre sammenhængende elementer:

1. Væsentlighedsvurdering af ESG-risici

Bankerne skal identificere, hvilke miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) der er væsentlige for deres risikoprofil. Det handler ikke om holdninger eller rapportering for rapporteringens skyld, men om finansielle risici, f.eks. risiko for tab på udlån, fald i sikkerheders værdi eller svækket indtjening hos kunder.

2. Scenarieanalyser for miljø- og klimarisici

Alle kreditinstitutter skal kunne gennemføre langsigtede scenarieanalyser af væsentlige miljø- og klimarisici. Formålet er at vurdere, hvordan f.eks. klimaændringer, ny regulering eller ændrede markedsvilkår kan påvirke udlånsporteføljen og bankens robusthed over tid.
EBA’s retningslinjer præciserer, at analyserne skal bruges aktivt i risikostyringen og stå mål med institutternes størrelse og eksponering.

3. ESG-omstillingsplaner

Bankernes bestyrelser skal udarbejde og følge en ESG-omstillingsplan, der beskriver, hvordan instituttet håndterer de finansielle risici, der kan opstå i overgangen til en mere bæredygtig økonomi.
Planen er et risikostyringsværktøj, ikke et krav om at fravælge bestemte kunder eller brancher.

‍

Hvilke sektorer er de mest væsentlige?

Finanstilsynet peger på, at banker typisk starter deres arbejde dér, hvor ESG-relaterede kreditrisici er størst. Det gælder især:

• Landbrug
• Ejendomsfinansiering (fast ejendom)

• Transport
• Industri

Disse sektorer er ofte kendetegnet ved store fysiske aktiver, højt energi- eller brændstofforbrug, betydelig regulering og større eksponering mod både fysiske klimarisici og omstillingsrisici.

Hvad med andre sektorer?

Selvom visse brancher fremhæves som særligt udsatte, har Finanstilsynet i praksis gjort det klart, at ESG-risici ikke kun må vurderes på portefølje- eller sektorniveau.

I 2025 gennemførte Finanstilsynet inspektioner af bl.a.:

• Danske Bank (marts–april 2025)
• Jyske Bank (maj–juni 2025)
• Nykredit Bank (juni og september 2025)
• Lollands Bank (maj–juni 2025)

Fælles for flere af inspektionerne var, at bankerne fik påbud, fordi:

• ESG-risici primært var analyseret overordnet
• Kundespecifikke vurderinger manglede eller var utilstrækkelige
• ESG-værktøjer var udfyldt, men ikke brugt systematisk i kreditvurderingen
• Data om kundernes ESG-forhold var begrænsede eller inkonsistente

Finanstilsynet har dermed tydeliggjort, at banker skal kunne identificere, analysere og dokumentere ESG-relaterede kreditrisici på den enkelte erhvervskunde, når forholdene er væsentlige uanset sektor.

“Når banker bliver mødt af krav om at dokumentere ESG-risici på den enkelte kunde, ændrer det karakteren af kreditdialogen. ESG bliver beslutningsdata – ikke et bilag – og det stiller nye krav til, hvordan virksomheder arbejder med deres ESG-oplysninger.”

– Niels Kryger, interium CEO, Valified

‍

Finanstilsynets rolle

Finanstilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med, om bankerne lever op til kravene.
Tilsynet har tilkendegivet, at der i en indledende periode vil være en vejledende tilgang, men inspektionerne i 2025 viser samtidig, at mangler i ESG-risikostyringen allerede nu kan føre til konkrete påbud.

Fra 2026 bliver ESG-risikostyring en fast del af:

• Kreditpolitikker
• Kreditindstillinger
• Løbende opfølgning
• Interne kontroller og rapportering

‍

Hvad betyder det for din virksomhed?

Selvom kravene formelt gælder bankerne, betyder de i praksis, at banken får behov for ESG-data om din virksomhed.

For at kunne dokumentere ESG-risici på kundeniveau har banken brug for strukturerede, opdaterede og sammenlignelige oplysninger på linje med finansielle nøgletal.

I kreditdialogen vil det typisk omfatte data om f.eks.:

• Energi- og ressourceforbrug
• Bygninger, lokation og fysiske risici
• Transport og flåde
• Afhængighed af regulering, afgifter og leverandører
• Virksomhedens tilgang til risikohåndtering og omstilling

Virksomheder, der kan levere ESG-data på en struktureret måde, gør det lettere for banken at:

• Forstå virksomhedens risikoprofil
• Dokumentere kreditbeslutningen over for Finanstilsynet
• Følge risikoen over tid
  
  

ESG-data bliver dermed en praktisk forudsætning i kreditdialogen – ikke kun et rapporteringskrav.

“Vi skal se det som en mulighed for at professionalisere og styrke samspillet mellem banker og virksomheder på et nyt niveau. Med Valified får begge parter adgang til bankklare ESG-data, der understøtter mere præcis risikostyring, stærkere relationer og højere kvalitet i bankens portefølje.”

– Niels Kryger, interium CEO, Valified

‍

Kilder

Finanstilsynet.dk

‍

‍