Få styr på ESG begreber og forkortelser

ESG er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på, som i stigende grad bruges af både danske og internationale virksomheder. Forkortelsen står for Environmental, Social og Governance – på dansk: Miljø, Sociale forhold og Ledelse.

(E) Environmental: Fx CO₂-udledninger, energiforbrug, ressourceforbrug, forurening, biodiversitet og cirkulær økonomi.

‍(S) Social: Fx arbejdsforhold for medarbejdere og leverandører, menneskerettigheder, påvirkning af lokalsamfund samt forbruger- og slutbrugerhensyn.

‍(G) Governance: Fx transparens, forretningsetik, virksomhedskultur, antikorruption, politisk engagement og bestyrelsesansvar.

ESG som et rammeværktøj, der gør arbejdet med bæredygtighed mere målbart, struktureret og sammenligneligt gennem nøgletal og rapportering.

Det er vigtigt at forstå, at ESG ikke er det samme som bæredygtighed – men et system, der gør arbejdet med bæredygtighed mere struktureret, sammenligneligt og gennemsigtigt.

Bæredygtighed betyder at opfylde nutidens behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres. Begrebet stammer fra Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid” (1987).

I en virksomhedskontekst handler bæredygtighed om at skabe balance mellem miljø, mennesker og økonomi – så man både kan drive en sund forretning og tage ansvar for samfund og klima.

Det er vigtigt at huske, at ESG og bæredygtighed ikke er det samme: Bæredygtighed er målet, mens ESG er rammeværktøjet til at måle og dokumentere indsatsen.

CSR (Corporate Social Responsibility) er betegnelsen for virksomheders arbejde med samfundsansvar. Det indebærer hensyn til fx menneskerettigheder, sociale og etiske forhold, arbejdsforhold, klima og miljø. Mange virksomheder arbejder strategisk med CSR og dokumenterer deres indsats i en CSR-rapport.

ESG (Environmental, Social & Governance) er en ramme, der gør det muligt at strukturere og måle det samme arbejde mere systematisk. Hvor CSR ofte beskriver værdier og indsatser, fokuserer ESG på nøgletal og standarder, som kan sammenlignes på tværs af virksomheder. ESG bruges især i forbindelse med rapportering, lovgivning og investeringer.

Kort sagt handler CSR om virksomheders ansvar, mens ESG er metoden til at måle og dokumentere det.

Greenhouse Gas (GHG) er en samlet betegnelse for de drivhusgasser, der bidrager til de klimaforandringer, vi ser i dag. De udledes gennem forskellige aktiviteter og ophobes i atmosfæren, hvilket skaber global opvarmning. GHG-protokollen er den internationale standard, der bruges til at opgøre og rapportere en virksomheds drivhusgasudledninger. Den skaber en fælles metode, så virksomheder på tværs af lande og brancher kan gøre deres udledninger sammenlignelige og gennemsigtige.

Et klimaregnskab opdeler udledninger i tre områder, de såkaldte scopes:

Scope 1: Direkte emissioner fra virksomhedens egne aktiviteter. For de fleste virksomheder handler det om udledning fra brændstoffer, fx egne biler eller produktionsanlæg.

Scope 2: Indirekte emissioner fra energiforbrug. Det er udledninger fra den energi virksomheden køber via forsyningsselskaber – fx elektricitet, fjernvarme eller køling.

Scope 3: Alle øvrige indirekte emissioner, som virksomheden typisk ikke selv har kontrol over. De er ofte sværere at kortlægge og reducere end scope 1 og 2. Eksempler kan være affaldshåndtering, flyrejser eller indkøbte varer til produktion.

Læs mere om scopes og klimaregnskaber her.

CSDDD står for Corporate Sustainability Due Diligence Directive. Det er et EU-direktiv, der stiller krav til, at virksomheder skal foretage såkaldt due diligence på bæredygtighedsområdet. Det betyder, at virksomheder systematisk skal identificere, forebygge og håndtere negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø i hele deres værdikæde – både hos leverandører og i forhold til de produkter og tjenester, de selv leverer.

Formålet er at sikre, at virksomheder tager ansvar for både egne aktiviteter og deres forretningspartnere, så fx børnearbejde, skovrydning eller alvorlig forurening ikke bliver en del af værdikæden. CSDDD hænger tæt sammen med de eksisterende EU-regler om ESG-rapportering (CSRD), men adskiller sig ved at fokusere på selve virksomhedens processer og ansvar for at handle på risici – ikke kun at rapportere om dem.

Direktivet gælder i første omgang for store virksomheder, men vil også få betydning for mange små og mellemstore virksomheder gennem krav i værdikæden fra deres større kunder.

Dobbelt væsentlighedsanalysen forkortes ofte DMA (Double Materiality Assessment) og er en metode, der bruges til at identificere og prioritere de ESG-emner, som er mest relevante for en virksomhed. "Double materiality" betyder, at man vurderer to perspektiver:

1) Finansiel væsentlighed – hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomhedens økonomiske situation, performance og risici (fx stigende energipriser eller nye lovkrav).

2) Indvirkningsmæssig væsentlighed (impact materiality)– hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker mennesker, miljø og samfund (fx CO₂-udledning, affald, arbejdsforhold).

DMA er en central del af CSRD/ESRS-rapporteringen, fordi det hjælper virksomheder med at fokusere på de områder, hvor deres indsats er vigtigst, og hvor interessenter forventer handling. Det er ikke en del af VSME standarden til små og mellemstore virksomheder.