Overskrifterne taler deres eget tydelige sprog:
- “Arbejdsmiljø præget af frygt”
- “Mange lægger sig syge på grund af chefen”
- “Stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kr. årligt”
- “Lærlinge har for mange arbejdsulykker”
- “Udbredt stress og nedkørte ansatte”
Det er ikke enkeltstående historier. Det er gentagne nedslag i den samme udfordring: arbejdsmiljø og ledelse, der ikke fungerer og som får konsekvenser for både mennesker og forretning.
Samtidig befinder virksomheder sig midt i en bæredygtig omstilling, hvor fokus i høj grad har været rettet mod klima, CO₂ og miljødata. Det er nødvendigt. Men det rejser et legitimt spørgsmål: Er S’et i ESG kommet i anden række?
Når bæredygtighed primært bliver et klimaregnskab
I mange virksomheder er ESG-arbejdet startet med miljø. CO₂-udledninger kan måles og reduceres. Det giver klare tal og tydelige mål. Den sociale dimension er mere kompleks og derfor ofte mindre prioriteret.
Konsekvensen er, at arbejdsmiljø, trivsel og ledelsespraksis i nogle tilfælde først får opmærksomhed, når problemerne bliver synlige udefra. Når medarbejdere siger fra. Når sygemeldingerne stiger. Eller når medierne begynder at interessere sig for kulturen på arbejdspladsen.
Karen Theill, Innovation & Compliance, Valified, forklarer:
“Det betyder ikke, at virksomheder bevidst ignorerer medarbejderne. Men det betyder, at manglen på systematik gør det svært at se, hvornår noget er et vilkår i branchen og hvornår det er et konkret problem i egen organisation.”
Stress og arbejdsmiljø er en målbar driftsrisiko
Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at stressrelateret fravær koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. Det tal dækker ikke kun menneskelige omkostninger, men også:
- tabt produktivitet
- øget fravær
- rekrutterings- og oplæringsomkostninger
- større risiko for fejl og ulykker
For mange virksomheder rammer det direkte ind i driften. Især i brancher med lav margen, høj specialisering eller mangel på arbejdskraft bliver medarbejdernes trivsel en afgørende faktor for, om forretningen kan levere stabilt.
Historierne om mange arbejdsulykker blandt lærlinge understreger samme pointe: hvis arbejdsmiljø, oplæring og ledelse ikke fungerer, påvirker det både sikkerhed, rekruttering og branchens langsigtede bæredygtighed.
S’et i ESG handler om mere end trivselspolitikker
Den sociale dimension i ESG dækker blandt andet:
- arbejdsmiljø og sikkerhed
- sygefravær og medarbejderomsætning
- ledelsesstruktur og ansvar
- uddannelse, lærlinge og kompetenceudvikling
Når disse forhold ikke følges systematisk, bliver vurderingen ofte baseret på mavefornemmelser: “Sådan er det i vores branche” eller “Det oplever alle”. Problemet er, at den type antagelser sjældent bliver holdt op mod fakta.
Her opstår et centralt hul i mange ESG-indsatser: virksomheder arbejder med miljødata, men mangler et tilsvarende datagrundlag for deres sociale risici og styrker.
Hvad virksomheder reelt kan vinde ved at tage S’et alvorligt
Virksomheder, der arbejder mere struktureret med arbejdsmiljø og sociale forhold, oplever typisk:
Mere stabil drift
Lavere fravær og færre ulykker betyder mindre sårbarhed i hverdagen. Det skaber bedre planlægning og mere forudsigelige leverancer.
Stærkere medarbejdertilknytning
Når trivsel, ledelse og udvikling bliver taget alvorligt, falder medarbejderomsætningen. Det er særligt vigtigt i brancher, hvor erfaring og oplæring er afgørende.
Større tillid i markedet
Banker, kunder og samarbejdspartnere kigger i stigende grad på ESG bredt, ikke kun på klima. Sociale forhold bliver en del af vurderingen af, hvor robust og ansvarlig en virksomhed er.
Fra følelser til fakta: behovet for reel indsigt
Vi oplever ofte, at virksomheder ikke ser nærmere på, om deres medarbejderomsætning er høj, om sygefraværet ligger over normalen, eller om arbejdsmiljøet reelt adskiller sig fra branchen. I stedet bliver vurderingen baseret på erfaringer og antagelser: “Sådan er det bare her”.
Men er det faktisk sådan? Eller ligger virksomheden højere end sammenlignelige virksomheder i samme branche og størrelse?
Det kan ikke afgøres ud fra fornemmelser, gæt eller generiske AI-vurderinger. Det kræver brancheanalyser baseret på reelle data.
Netop her kan ESG Business Insights-rapporten være et stærkt beslutningsgrundlag. Rapporten viser faktabaseret, hvordan virksomheden placerer sig i forhold til branchen og virksomheder af samme størrelse på centrale sociale nøgletal som sygefravær og medarbejderomsætning.
Samtidig kan ESG Business Insights-rapporten også synliggøre, hvor der ligger et potentielt økonomisk potentiale ved at arbejde med konkrete forhold. Erfaringen viser, at der ofte er et betydeligt potentiale at hente netop inden for sygefravær og medarbejderomsætning, fordi små forbedringer kan have stor effekt på kapacitet, stabilitet og rekrutteringsomkostninger.
Se et eksempel på en ESG Business Insigts rapport her
Skal din virksomhed stå klar med fakta og indsigt - så det en ESG Business Insights rapport i har brug for. Kontakt os her for mere info
.png)
.png)
